Jeg har inddelt de forskellige krænkertyper i 4 kategorier – disse kan godt flyde sammen, men er placeret udfra målet for den personificerede digitale chikane, som krænkertypen udretter:
Den forudrettede borger
Borgere der måske føler sig i klemme i systemet, eller fx er pårørende til en patient udsat for fejlbehandling. Borgere der oplevere sig brugt/misbrugt af en myndighedsperson.
Den fortørnede forbruger
Forbrugere der oplever, at de bliver snydt af håndværkere, butikker, restaurationer, webshops og andre forretningsdrivende.
Den profesionelle kvæurlant
Personer der brokker sig over alt og alle. Konflikter optrappes for konflikters skyld. Netchikanen optrappes ligeledes og kan være vældig avanceret.
Den dyssociale krænker
Personer hvis mission udelukkende er at ramme andre, og på denne måde fremstå som dén, der har magten og kontrollen. Disse personer har ofte generelt en grænseoverskridende og karakterafvigende adfærd, også i hverdagen – men oftest målrettet specifikke personer og grupper.
Ovenstående er på ingen måde udtømmende, men giver et billede af, hvilke krænkertyper som indsatsen skal rettes mod. Uanset type, må det formodes, at krænkeren selv, i et eller andet omfang, har oplevet krænkelser på egen person. Det undskylder ikke netchikane og krænkelser af andre mennesker – men det kan være med til at forklare en sådan uacceptabel adfærd som netchikane er.
Skriv et svar